Legenden om Benjamin Holmes

Et af de tre mest vellykkede projekter fra min tid på medieskolerne i Viborg. Det var et ekstremt spændende projekt for mig, fordi det er en af de få gange jeg så eksklusivt har kunnet fokusere på at instruere. Jeg har stortset ikke rørt kameraet i skabelsen og manuskriptet har jeg næsten heller ikke blandet mig i. Det var en hektisk proces, der ikke blev gjort nemmere af at vi der stod bag kameraet ikke var synderligt godt bekendt med hverandre. Ikke desto mindre er resultatet et jeg er godt tilfreds med og særligt klipningen modtog ros ved fremvisningen af det færdige produkt.

Der plejede i øvrigt at være en lidt længere indledning på filmen. Inspireret af åbningsbilledet i "Citizen Kane" blev der skabt en ret flot lille intro der langsomt zoomede ind mod det lille hus, hvori det indledende mord tager sted. Optagelsen var dog tilføjet effekter i form af falsk regn (som også så ret godt ud), hvilket af en eller anden årsag lavede ballade med computerne på skolen, hvilket resulterede i at indledningsscenen aldrig blev inkluderet.

Tryk her for at se filmen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar