Verdens bedste film...?

I 1940, på ejendommen Xanadu, dør Charles Foster Kane (Orson Welles) i en alder af 70 år. Hans sidste ord er "Rosebud". Filmen følger en journalist, der vil forsøge at opklare, hvorfor dette var mediemorgulens sidste ord. Dette sker gennem interview med de personer, der stod Kane nærmest.
(- Resume fra Kino.dk)



Det var en ret ideel måde jeg blev introduceret til "Citizen Kane" på. Da jeg første gang så filmen var det i forbindelse med en række andre film, som mildest talt var en smule tunge at komme igennem. Heriblandt var et uddrag af "The Birth of a Nation" og en noget mere plotløs film der indeholdt tilsyneladende uendelige billeder af et tog. Dermed ikke sagt at "The Birth of a Nation" ikke er væsentlig film, men særligt sidstnævnte togfilm tog hårdt på min tålmodighed. Læreren der satte os ind i en smule af filmhistorien fulgte op på førnævnte film med "Citizen Kane", og konstaterede bevidst provokerende at det "er den bedste film der nogensinde er lavet." Det holdt han fast på selvom eleverne stillede spørgsmålstegn ved om ikke smag havde en rolle at spille i den forbindelse, men det mente læreren ikke. Da filmen begyndte at rulle over skærmen var det således blandede følelser jeg sad med. På den ene side var det glædeligt at se en film der så tydeligt var smukt lavet, men på samme tid er det svært ikke at være en smule skeptisk med en sådan introduktion til filmen. Åbningssekvensens stille og cinematiske kvaliteter tog mig dog med storm, og selvom den "News reel" der følger umiddelbart efter forvirrede mig en smule, var jeg alligevel opslugt.

Selvom jeg til stadighed ikke vil mene det er den bedste film nogensinde, kan jeg sagtens forstå hvis nogen måtte have den holdning. Teknisk er filmen brilliant, forud for sin tid og i stand til at give enhver filminteresseret masser af materiale at grave ned i når det kommer til såvel valg af vinkler, som den fornemme symbolisme der ligger under filmens narrativ. Det er muligvis også årsagen til at filmen over årene, har fået et negativt ry blandt nogen, som toppen af prætentiøst filmsnobberi. Det er en skam. For selvom filmen vitterligt er afsindigt vellavet og har påvirket måden vi laver film på i dag, er historien der fortælles heri ingenlunde prætentiøs. Basalt set er filmen en ekstremt omfattende karakterfortælling, der rækker sig fra Charles Foster Kanes barndomsår, og til hans dødsdag, som er filmens omdrejningspunkt. På den måde bør historien egentlig ikke være så svært tilgængelig og hvis man ellers ikke er blandt de mennesker der lader sig afholde fra enhver film der er lavet i sort/hvid, bør "Citizen Kane" være en film man oplever.

Det er ikke nogen hemmelighed at filmen i sin tid var stærkt kontroversiel grundet de mindelser hovedkarakteren skabte til en af sin samtids mest magtfulde mænd. Filmen er da også den eneste hvor instruktør Orson Welles fik helt frie hænder, og den unge instruktør endte senere sin karriere på en noget mindre vellykket måde. Den brede opfattelse lader i høj grad til at være at instruktøren startede sin karriere med at skabe sit mesterværk, og uanset om "Citizen Kane" er den bedste film nogensinde eller ej, er der ingen tvivl i mit sind om at den vitterligt er et mesterværk. Et sted imellem de ekstremt fortællende billeder, den grundige samt rørende historie og en hel række fremragende skuespilspræstationer, opstår der noget unikt, som er hvad der kendetegner en stærk filmisk fortælling. Welles skaber ikke alene med sin instruktion filmisk guld, men også hans arbejde foran kameraet er mildest talt fremragende. Karakteren Kane dækkes af Welles fra dennes unge charmerende selv frem til den bitre gamle mand der afsides drager sin sidste vejrtrækning.



"Citizen Kane" har modtaget massevis af roser i de år den har eksisteret. Lykkeligvis er langt størstedelen af dem velfortjente, og filmen er fortsat både relevant og velfungerende. Sagen er at denne films fortælling ikke rigtig kan ældes på negativ vis, fordi filmen handler om et menneske der korrumperes af og ødelægges af magt og illusionen om at penge er lig lykke. Den store mand der med tiden fandt at der var noget han manglede, sine mange penge til trods, er og bliver en vigtig fortælling der er både simpel og kompliceret på en og samme tid.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar