En lille historie om en politiker der vender tilbage til sin hjemby, efter at have mistet en ledende politisk post. Hjemvendt overtager han en avis og begynder som redaktør for denne at skrive negativt formulerede ledere omkring industrien. Det varer dog ikke længe før en talsmand for netop industrien opsøger ham, og forsøger at lære ham om kapitalismens goder.
Jeg fik allerede et lille stykke inde i denne film en fornemmelse af at noget var galt. Mange af præstationerne virkede mere som om de hørte hjemme i en oversødet reklame, end en egentlig film. Jeg blev videre mistænkelig da filmens hovedkarakter, en politiker turned avisredaktør, blev formanet om de anti-kooperations tanker han har prædiket i sin avis, af en lokal virksomhedsleder. Denne benytter mellem 5 og 10 minutter af filmens blot 60 minutter lange spilletid, på at tale om hvor meget godt de store fabrikker etc. gør for deres kunder, og at kunderne jo på den måde tjener deres penge igen. Ovenpå denne smøre havde jeg fuldstændigt mistet engagement i filmen, og resten af filmen er da også en gang pladder, der mindede mig om propagandafilm som de blev masseproduceret i '50ernes USA.
Det var først bagefter filmen var overstået, at jeg læste lidt om "Home Town Story", og opdagede at filmen oprindeligt var en reklame, der er blevet strukket over semi-spillefilmslængde. Pludselig gav den 10 minutter lange tale om kapitalismens goder, de uendeligt lange sekvenser involverende en gravemaskine og de mange mildest talt elendige præstationer mening. Jeg føler ikke alene at jeg som seer er blevet forurettet af denne films elendige præmis og udførsel, men jeg føler i endnu højere grad at filmen er en hån imod filmkunsten som helhed. Dette er filmmediet på dets mest mislykkede stadie, såvel moralsk som rent teknisk. Noget værre rod, der kun er til at anskaffe sig, fordi Marilyn Monroe har en 2-minutter lang scene i filmen.
Consider yourself warned.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar