Svinger mod mål: Tarzan the Musical

Forestillingen er set i min egenskab af kulturblogger for Fredericia Teater, hvilket betyder at teatret har stillet billetten til rådighed, til gengæld for en min oprigtige og subjektive oplevelse af stykket. Har man lyst til at læse mere om forestillingen, kan man gøre det på Fredericia Teaters hjemmeside.
Billederne herunder er taget af Søren Malmose. Tidligere teateranmeldelser kan læses under fanen "Kulturbloggeri".

Fredericia Teater skriver selv om forestillingen: Musicalen er baseret på Chris Buck og Kevin Limas tegnefilmsfortolkning af Edgar Rice Burroughs klassiker om menneskebarnet Tarzan, der vokser op blandt gorillaerne i den vestafrikanske regnskov.


Disneys tegnefilm "Tarzan" er en af de tidligste biografoplevelser jeg kan komme i tanke om. Filmen har derfor en særlig plads i mit hjerte. Jeg har brugt timevis på at lytte på Phil Collins' soundtrack, på min discman i bilen, på ture rundt i landet. Så vild var jeg med soundtracket, at mine forældre gentagne gange måtte bede mig om at afbryde min skrålen med fra bagsædet. Med andre ord er det altså godt at det ikke er mig der står på musicalscenen i Fredericia og skal fremføre de her vidunderlige sange. Fredericia Teaters forestilling er en lidt ujævn oplevelse. Scenografien er på niveau med den der blev kreeret til "Klokkeren fra Notre Dame" og er lige så - hvis ikke mere - altomfattende. Plateauer rækker ud i rummet fra scenen og helt frem til balkonen. Ensemblet bevæger sig omkring, til tider også ret langt fra scenen og drager publikum ind.


Det er umuligt at sætte en finger på denne del af forestillingen. Det tekniske er sublimt. Det samme kan siges for sangpræstationerne. Børnene i forestillingens begyndelse, er ikke ufejlbarlige sangere og skuespillere, men har masser af charme, som succesfuldt får solgt deres roller i den tid de er med. Med navne som Bjørg Gamst og Diluckshan Jeyaratnam, som begge er kendt fra tidligere forestillinger på teatret, er det ikke overraskende at de velkendte sange fra filmen, kommer flot i mål. Også kendt fra tidligere forestillinger, er Maria Skuladottir, som brillerer her. I rollen som Tarzans mor Kala, skal hun leverer en af forestillingens (og filmens) største sange, "Du er mit hjerteslag", som kommer helt i mål og efterlader flere medlemmer af publikum med tårer i øjnene. Det gør hun i det hele taget mange gange i forestillingens løb. Hendes indlevelse er til at tage og føle på og både hendes emotionelle ageren og sangtekniske præstation, er helt vidunderlig. Gamst er vanligt dygtig og udover samspillet med Kim Ace Nielsen (Tarzan), fungerer hende og Søren Bech Madsen (Janes far Porter) også utrolig godt sammen. Der er en omsorg i Madsen, som er milevidt fra hans, ellers så underholdende, skurk i "Legendale".


Gode Disney fortællinger balancerer sentimentalitet med mørke og mørke med humor. Det er den gode fortælling der er kernen og derfor bliver filmene, når de er bedst, langt mere end blot børnefilm. Det har Fredericia Teater eksemplificeret bedst i "Klokkeren fra Notre Dame" og det rammes ikke lige så rent her. Forestillingen laver nogle bratte skift mellem humor og drama, som særligt i 1. akt, er forstyrrende. Forestillingen indledes med bombastisk musik, der mest virker som et throwback til krimigenren anno 1930erne. Det virker malplaceret. Åbningen er derefter først smuk, men bliver snart for rodet og går for hurtigt. Tegnefilmens start er meget mørk og uhyggelig og koster både Tarzans forældre og Kalas barn livet. Det formidles på scenen med gepardøjne der bevæger sig omkring på storskærmene og så et hurtigt glimt, hvorefter det næsten virker underforstået at alt dette er sket. Det er forestillingens teknisk svageste øjeblik og fortællemæssigt ikke på niveau med det øvrige. Problemerne med pacing er til stede i en en stor del af 1. akt, tingene går for hurtigt, samtidig er de sange, som ikke er fra filmen, af noget mere uengagerende karakter. 2. akt er helt modsat og løfter forestillingen ved at have større ro, bedre tid og mere varme. Figurerne udbygges og alting løfter sig ganske enkelt. Desværre reintroduceres problemerne med tempoet kortvarigt omkring det store skurkeopgør nær slutningen af forestillingen. Her går det igen alt for hurtigt og man kan næsten få oplevelsen af, ikke at have opdaget hvad der skulle til at ske, før det er overstået. Der gøres dog op for dette med en ret smuk udtoning, som har en hvis poesi over sig.


Jeg vil ikke kloge mig på hvordan man skulle have udjævnet fortælletempoet, men kan bare konstatere at jeg bliver smidt lidt af og hægtet på igen løbende i den først halvdel af forestillingen. Der skal være plads til både det fjollede og det alvorlige, men udsvingende her, virker for store. Alligevel er der ingen tvivl om at mange vil elske den oplevelse de får her og med god grund. Det sentimentale og rørende fungerer, magien i de kendte sange er der. Ensemblet og skuespillerne gør et kæmpe stykke arbejde for at sælge illusionen af at være i junglen og i samspil med scenografien, er der ingen tvivl om at Fredericia Teater fortsætter med at opbygge deres tekniske kunnen. Der er lagt masser af omhu i arbejdet med musicalen og der er masser at opleve, det er bare ikke lige så helstøbt, som nogle af teatrets tidligere forestillinger har været.

4/6

1 kommentar:

  1. Hej der, her er en hurtig, dette er udelukkende for dem, der har brug for en ændring i deres kærlighedsliv, dem, der søger en pålidelig stavehjul, der hjælper med at genoplive deres smuldrede / smuldrende forhold og også dem, der lider af lidelser af forskellige slags, denne læge er en, der er virkelig alsidig, medfølende og pålidelig, når det kommer til stavningskastering. Læge Egwali stavehjem er det rigtige valg for dig, alt hvad du behøver at gøre er bare en kontakt, så jeg kan forsikre dig om, at resten ville være komplet magi, min kærlighedslivet var på randen af ​​at kollapse, indtil jeg bestilte en kærlighedsformulering, at alle nødvendige procedurer blev fulgt korrekt for at sikre, at det fungerer perfekt. I dag er jeg et levende vidne om, at doktor Egwali tryllekunst fungerer uden nogen rimelig tvivl. Derfor bruger jeg alle medier til at fortælle verden om denne store stavelæge, der bragte fred og enhed tilbage til mit hjem. Tal med ham i dag og få dine følelsesmæssige tilbageslag udslettet helt.
    Nå ham ved disse kontakter!

    WhatsApp: +2348122948392
    Kurer: dregwalispellbinder@gmail.com

    SvarSlet