Medea: Hvorfor er der vand på scenen?

Billederne herunder er taget af Emilia Therese for Århus Teater. Læs mere om forestillingen og køb billetter her.

Århus teater skriver om forestillingen: "Medea opgiver sin familie og sit land for sin store kærlighed, Jason. Sammen med deres to sønner flygter de til Korinth, hvor Kong Kreon giver dem eksil. Her svigter Jason Medea og gifter sig i stedet med kongens datter. Medea er ikke længere velkommen i landet. Hun er med ét en fremmed. Skærende ensomhed, sorg og vrede får en uudslukkelig hævntørst til at flamme i Medea. Og den driver hende ned ad en tragisk vej belagt med had, blod og bitre tårer."


Der skete noget i publikum da "Medea" sluttede. Skønt der ikke var nogen tvivl om hvilken kraftpræstation salen netop havde været vidne til, var der efter stykkets barske afslutning en nærmest andægtig stemning blandt publikum. Selvom der blev klappet, var der ingen der rejste sig til en stående ovation, til trods for at mange af os sad og fik lyst til det. Og hvorfor så det?

Først og fremmest er Århus Teaters forestilling igen kendetegnet ved et ekstremt dygtigt spillende hold af skuespillere. Mette Døssing er her svær at komme udenom som forestillingens titelfigur og helt centrale omdrejningspunkt. Døssing skal igennem et mentalt forfald, som skal bære historien. Endnu mere vidunderligt er det at denne hadefulde, bitre kvinde også skal præsenteres som værende humoristisk og påtaget uskyldig, alt imens hun fastholder sin deprimerede grundstemning. Døssing formår at formidle alle disse nuancer og hendes præstation er fyldt med en detaljerigdom, der er dragende. Jacob Madsen Kvols har været en favorit siden jeg så ham i "Det gyldne kompas" for år tilbage, hvor han også skulle præstere, dog i et langt mere farverigt og eventyrligt univers end dette. Siden har han brilleret i "Antichrist", "Brødrene Løvehjerte" og mange andre forestillinger, som jeg ikke har været så heldig at se. I "Medea" leverer Kvols som Jason en stor dramatisk præstation, der både kræver nogle voldsomme følelsesmæssige udbrud, men også en balancegang mellem arrogance og oprigtighed, som Kvols absolut leverer smukt. Også de to helt unge skuespillere Malthe Rosenkrands Langballe og Amily Anarkia Ivanhoe Lundvig skal nævnes: Skønt de ingen replikker har, skal de purunge talenter stå model til nogle yderst dramatiske optrin, der udspiller sig omkring dem, hvilket kræver stor professionalitet i en meget ung alder.


Forestillingen spilles bogstavelig talt i vand til anklerne. Hvad der kan virke som en gimmick, er et spændende greb, både fortælleteknisk og symbolsk. Vandet benyttes til forskellige ting i forestillingens forløb, hvilket hjælper historien på vej. Det bliver også en forhindring, for skuespillerne der gør en pointe ud af at trampe voldsomt igennem vandet. De kæmper sig frem. Det bliver et billede på medeas forvrængede sind og hendes utilnærmelighed bliver meget konkret. Der er mange gode tanker gemt bag valget, men samtidig er det også med til at gøre forestillingen til en helt unik oplevelse. Det er usædvanligt og mindeværdigt, samtidig med at det har en klar funktion, hvilket er smukt.

"Udsæt dig selv for medeas omfavnelse, omend du ender med en kniv i ryggen"


 
I sagens natur ved vi at tragedien nødvendigvis må ende under gråd og tænders gnidsel. På den front skuffer "Medea" ingenlunde. "Medea" er en hjerteskærende fortælling om faren ved hævn og forbitrelse. Evigt aktuelle emner, som bestemt er væsentlige, i en verden, hvor snakken om at tage grove torturmetoder i brug, udviser en mangel på empati, som i sandhed er Medea værdig. "Medea" er et mesterstykke og en slående teateroplevelse. Ikke alene gør det ondt hvad Medea gør ved dem omkring sig, men også den ubarmhjertighed hun udsætter sig selv for, er smertelig og selvdestruktiv i en grad, der er skræmmende. Udsæt dig selv for medeas omfavnelse, omend du ender med en kniv i ryggen.

6/6 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar