3 film du kan streame lige nu

Her kommer 3 film der alle kan streames på C More lige nu - og som rent faktisk er værd at bruge tid på! De havde allesammen gemt sig i filmkrukken...

The Talented Mr. Ripley

(Instr. Anthony Minghella, streamet hos C More)

"The Talented Mr. Ripley" er et stærkt menneskeligt drama, men samtidig er det også en intens thriller. Her er ingen biljagter eller store actionprægede optrin, men bare et spil mellem mennesker, der bringes langt ud. Filmen sætter ild til moralske spørgsmål om rigtigt og forkert. For hvad skal vi egentlig synes om hovedpersonen i denne film? Han er i hvert fald fascinerende. Matt Damon der spiller hovedrollen, har beskrevet filmen, som sin favorit blandt dem han har medvirket i. Rollen som Tom Ripley er multifacetteret. Han er en grå mand, der også er i besiddelse af masser af talenter og som skjuler sine tanker for omverden. "The Talented Mr. Ripley" er i det hele taget fyldt med velspillende og velkendte navne som Jude Law, Gwyneth Paltrow og Cate Blanchett. Minghellas film er intens, men ikke mørk og rugende, som mange andre thrillere. Handlingen og ideerne er mørke, men filmen er placeret i omgivelser der er solrige, smukke og vækker nogle helt andre følelser, end den ensomhed og tungsindighed Ripley kæmper med. "The Talented Mr. Ripley" leverer thrills og overvejelser om identitet og fortidens spøgelser, på en og samme tid. Eftertænksomhed serveret i en medrivende og helstøbt form. 

5/6

Joy

(Instr. David O. Russell, streamet hos C More)

Jeg troede ikke "Joy" ville være noget særligt. Det er i bund og grund en historie om den amerikanske drøm: En husmor der vil bryde ud af sin dårlige økonomi og fastlåste hverdag. Den er bare mere. Jennifer Lawrences præstation er central for hvad der gør filmen god. Lawrence viser en stædighed, ikke bare i Joys handlinger, men også i hendes måde at reagere og tale på. Joys konstante evne til at nægte at se nederlag i øjnene og give op, vises smukt af Lawrence, men også af filmen selv. Russells film er klippet på en super levende måde, der giver den dynamik og holder den i gang. I stedet for at blive en boglam biografisk film, bliver den et statement om vedholdenhed. En opfordring til at tro på sig selv, men også til at tro på andre. Filmen bliver undervejs lidt frustrerende, fordi den modstand Joy møder, bliver meget repetitiv og de fleste af menneskerne omkring hende, virker til at have lidt for travlt med at acceptere nederlag. Joys styrke var ikke blevet mindre tydelig af at hendes families nedadvendte tommelfingre, lidt sjældnere blev sat i fokus. Lawrence er vidunderlig, men de øvrige personer omkring hende er væsentlig mindre mindeværdige, ofte generende i deres lidt endimensionelle mangel på evne til at se logisk og fornuftigt på både små og store konflikter. Måske er det sådan disse mennesker er i virkeligheden, men deres historier må indeholde mere end det. "Joy" er et portræt af en person og en tilstand, som kan fremstå uretfærdig og som der er brug for at se overkommet, til alle tider. Filmen bliver på den måde et kunstnerisk projekt og et vellykket et af slagsen. 

4/6 

 

Me, Earl and the Dying Girl

(Instr. Alfonso Gomez-Rejon, streamet hos C More)

Jeg havde hørt en del om denne film, både for og imod. For mig var det en filmoplevelse der bød på noget friskt og anderledes levende. Hvis ikke ungdomsfilm skulle være garant for netop noget anderledes og optimistisk (hvilket filmen trods alt er), ved jeg ikke hvad der skulle. John Green filmatiseringerne "The Fault in Our Stars" og "Paper Towns" har begge overrasket positivt for mig, med en dialog og en oprigtighed, som jeg troede hørte en anden tid til. Jeg synes "Me, Earl and the Dying Girl" følger i de fodspor, uden på nogen måde at være den samme film. Gomez-Rejons film er ikke en romantisk historie om at vælge kærligheden til, et kort perspektiv til trods. Det er mere en historie om påvirkningen menneske til menneske og hvordan vi filtres ind i hinandens liv og får betydning, om vi vil det eller ej. Filmen er smukt fortalt, har en dialog der er humoristisk og så er den en herligt skæv filmoplevelse. Kemien blandt de unge skuespillere er helt vidunderlig og bærer i sig selv filmen langt. De sjove henvisninger til andre film og de små kortfilm som spiller en rolle i plottet, er en både humoristisk, men også udtryksfuld tilføjelse til filmens udtryk. "Me, Earl and the Dying Girl" er en slående, følelsesladet og ærlig filmfortælling om ungdomslivet. Om håbløshed og den udfordring det er at turde satse på fremtiden og på at det nok skal gå.

5/6