Fortællingen om den store fisk

Hej igen alle sammen! Denne måneds indlæg bliver om en film, som ikke er ny for læserne her på bloggen! Jeg vil som sådan ikke anmelde filmen, og historien bag kan helt sikkert findes i Marks eget indlæg – som sædvanligt vil mit fokus være på filmatiseringen af bogen!


Bogen bag den første blockbuster
Af Xenia E. Svensson

Peter Benchley er forfatter til bogen bag filmen. De to har meget til fælles, også selvom der er nogle plotlines, som filmen undlader at inddrage. Benchleys bog er fyldt med spænding, drama og gys! Det er lang tid siden, at jeg har læst en bog, som faktisk gjorde mig bange. Samtlige gyserbøger har ikke haft den virkning på mig, men det har Dødens Gab!

I bogen er det også politibetjenten Brody, der er hovedpersonen. Filmen og bogens Brody ligner meget hinanden: En velset familiefar, der er god til sit arbejde og som har styr på det meste af sin tilværelse. Der går ikke mange sider, før man som læser er glad for Brody og er sikker på, at han er helten, der skal sørge for, at alt bliver godt igen. Det samme gælder for filmen. Brody hviler så meget i sig selv, alle hilser på ham med positive miner og hans autoritet lyser igennem med det samme, han befinder sig på et gerningssted. Brody er helt klart helten i fortællingen, og filmen har taget beskrivelsen af ham bogstaveligt, så det er ligesom at læse om ham, når han ses på det store lærred.

  
Bogen har valgt at have hajen som en hovedperson også: Ja, du læste rigtigt: Hajens synsvinkel fortælles også. Dette kunne have været meget plat og fjollet, men det ender med at skabe en masse ekstra spænding til fortællingen, fordi vi som læsere ved, hvornår angrebene kommer. Så snart hajen bider sig fast i sit offer, springes der tilbage til en menneskelig synsvinkel, og der ved vi godt, at det allerede er for sent. Beskrivelserne af hajen gør den til et uhyggeligt monster, som vil fortære alt på sin vej. Den er en sand dræbermaskine, og dette portrætterer filmen også.

Hvad en film kan, som bøger ikke formår på samme måde, er suspense for den visuelle sans! I filmen afsløres hajen langsomt, og det er først til allersidst, at man ser den i al sin magt og vælde! Dette skaber kuldegysninger som ingen anden film har gjort det for mig, og kunne man skabe denne uhyggelige stemning i bogen også, er jeg ikke sikker på, at jeg havde læst den færdig! At følge hajens vinkel på fortællingen kombineret med filmens virkemidler skaber en hel og genial fortælling, og netop derfor passer bog og film så godt sammen!

Handlingen i filmen følger bogen fint. Der er nogle enkelte ting, som filmen har undladt, den største er affæren mellem Brodys kone og forskeren Hooper, og denne plotline er så ligegyldig, at jeg i dette tilfælde vil foretrække filmen og dens version uden the famous love triangle! Ydermere er der dødsfald, som filmen ikke tager med, og på sin vis er det faktisk en skam. Hele slutningen er ændret i filmen, og selvom den fungerer rigtig godt og giver mening, chokerede det mig, hvor anderledes den var i forhold til bogen!


Dødens gab er en af de bedste gyserfortællinger, jeg nogensinde har set og læst! Begge fungerer, og som fan af bogen, er der ikke meget i filmen, man kan sætte en finger på. Portrætteringerne af karaktererne er rigtig vellykket, og slutningen kan man sagtens se igennem fingre med, fordi filmen også gør fortællingen til sin egen!

Læs Xenias anmeldelse af Peter Benchleys bog ovre på hendes blog og giv din mening til kende herunder eller på facebooksiden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar