Top 10 bedste James Bond temasange

Eon Productions' film om agent 007 har i sine mange år som franchise, skabt en del traditioner for sig selv. En af de bedste af disse, er at hver film tilknyttes en temasang. Et stykke musik der udover at skulle indeholde en særlig Bond aura, også kan sige noget om den film den er tilknyttet og være med til at sætte tonen. Det er der kommet en del tvivlsomme - jeg kigger på dig Madonna - men også fornuftige og med mellemrum decideret brilliante numre ud af.


10. From Russia With Love af Matt Monro
Her bydes på et nummer der emmer af den coolness, som Sean Connery i de første Bond film mestrede så ubesværet. Sangen er drevet af romantisk storladne violiner og en fængende marchtromme, der driver nummeret frem og rammer i det lækre sted mellem følelsesladethed og spændingsopbyggende, som Bond temaerne velsagtens altid søger. Sangen er endvidere meget typisk for sin tid og i modsætning til senere titelsange, som er blevet hevet ned af at være fanget i deres tid, tilfører Matt Monro stor charme af dens tresserprægede melodrama.


9. You Know My Name af Chris Cornell
James Bond kendingsmelodier strækker sig over et spektrum der er ganske bredt, men alligevel var valget af Chris Cornell til åbningen af ‘Casino Royale’ (2006), nok alligevel forekommet en smule atypisk. Filmen selv er også udenfor normen og forsøger at gøre nye ting med Bond-figuren efter den på alle måder forfejlede ‘Die Another Day’ (2002), som i øvrigt også bød på den værste introsang hidtil. Således passer Cornells rockede indslag i mine øjne fremragende sammen med filmen og samtidig er det en hårdtslående sang der nærmest insisterer på at sparke franchisen igang igen. Chris Cornell er i besiddelse af en af de bedste rockstemmer nogensinde og det er så absolut til denne films fordel at han medvirker til at minde publikum om ikke at glemme den gode Mr. Bond.


8. Skyfall af Adele
Adeles titelnummer til seriens senest udgivne film ‘Skyfall’ (2012), søger mod fortidens storladne indslag og gør det på fornemmeste vis. Adeles stemme er skabt til lyduniverser som det vi her bydes på og i al sin pompøsitet, er nummeret atter engang matchet utrolig godt med filmen det tilhører. ‘Skyfall’ er nemlig også en film der tager et nostalgisk kig tilbage. Sangen løfter publikum ind i Bonds univers, som kun de allerbedste af disse numre kan det og jeg vil våge den påstand, at denne titelsekvens er den hidtil mest vellykkede i serien. Et højtragende og smukt nummer, der indeholder al den pathos en Bond sang kunne drømme om, men som også er i besiddelse af den dramatik, som er mindst lige så vigtig, for at forberede publikum på 2 timers godt selskab med en gedigen actionfilm.


7. Tomorrow Never Dies af Sheryl Crow
Sheryl Crows sang til Pierce Brosnans anden omgang i ringen med Bond, er rocket på en måde der er unik i denne samling af melodier. Crows milde stemme har en kant af rusten cigaretpræg, som udnyttes fremragende i måden sangen er opbygget på. De roligt nuancerede vers stilles i kontrast af nogle dramatiske strygere og et særdeles storladent omkvæd, hvor den tidligere omtalte rustenhed i sangerindens vokal trænger igennem. Sangen har ligesom ‘Skyfall’ en kant af melankoli, som man måske kan savne en smule i den film sangen tilhører, men som ikke desto mindre giver en interessant dynamik i sangen, når den opleves separat fra historien.  


6. Diamonds are Forever af Shirley Bassey
En af to Bassey numre jeg har måttet inkludere på listen, af den simple årsag at sangerinden er den allermest markante af de sangerinder der har prydet franchisen. Således har hun også lavet hele 3 Bond-numre i løbet af 60erne og 70erne, hvoraf dette er det andet. ‘Diamonds are Forever’ er mere legende i sin melodi og melodramaet holdes der voldsomt igen med, selvom Basseys vokal i sig selv indeholder dette til overmål. Sangerinden tilfører Sean Connerys sidste officielle Bond film en stil og drilskhed, som passer godt med såvel Connerys senere film, som Roger Moores mere humoristiske tilgang til figuren. Melodien er utrolig lækker og versatil med sine mange temposkift og er endnu et fremragende eksempel på de mange elementer der udgør en god Bond sang.


5. Nobody Does it Better (fra The Spy Who Loved Me) af Carly Simon
James Bond og kvinder - primært de smukke af slagsen - har altid været forbundet. Ikke mindst i Roger Moores tid som Bond var der skruet godt op for charmen (og mandschauvinismen). Derfor er det meget passende at det netop er en Moore-film Carly Simons ‘Nobody Does it Better’ følger med. Sangen drypper med sensualitet og dobbeltbetydninger, hvilket gør den både komisk og møg charmerende. Musikken bygges langsomt op omkring Simons stemme, som bærer en yderst fængende vokalmelodi frem, med den drillende lyrik, som giver god mening, når den sættes i sammenhæng med Moores Bond, som blev leveret med et eftertrykkeligt glimt i øjet. ‘Nobody Does it Better’ lyder næsten som noget fra en reklamekampagne og er da også blevet en del af Bondfranchisens mange kendetegn.


4. Live and Let Live af Paul McCartney & the Wings
Roger Moore entrerer som Bond med en fornem musiker til at introducere sig. Paul McCartney og hans band Wings er for mig bedst kendt for deres nummer ‘Band on the Run’, som er ganske godt at sammenligne med dette nummer, fordi begge sange har nogle enorme skift i stemninger, tempoer og melodi. Musikken tager nogle spring, som på en gang gør nummeret storladent, smukt og sågar en smule fjollet. Sidstnævnte ord bruges i særdeleshed om en nærmest reggae inspireret del af nummeret, som bliver en smule for voldsomt i sit brud fra resten af nummeret, men som samtidig fastholder nummeret i at være enormt fængende i sin alsidighed. På mange måder er ‘Live and Let Die’ et skizofrent nummer, som indeholder elementer af snartsagt alle andre Bond-numre, men musikernes drevne måde at få musikken til at flyde sammen, gør variationerne til en absolut force.

 

3. Goldfinger af Shirley Bassey
Goldfinger er muligvis den mest velkendte af dette bundt numre. Shirley Basseys fyldige vokal indeholder en blanding af dramatik og æggende sensualitet, som gør den til en af seriens bedst huskede sange. Det er den essentielle Bond-sang og den har med sin opbygning og form været basis for en stor del af de sange der er kommet efter. Sangen selv er en smukt skrevet opbygning af det tidligere omtalte drama, som Basseys vokal nærmest tigger om. Som flere af de tidligere nævnte numre starter sangen med et dramatisk forspil, efterfulgt af en legende melodi, som trinvist bevæger sig mod det crescendo, som åbningen lover. I takt med at vi nærmer os dette højdepunkt, kommer de velkendte Bond-klingende toner. 


2. You Only Live Twice af Nancy Sinatra
Udover at jeg er i besiddelse af en svaghed for Nancy Sinatras vokal, er der noget enormt vindende ved ‘You Only Live Twice’. Sangen bruger en blanding af hularytmer, en diskret elektrisk guitar (der byder på de genkendelige Bond melodier) og tiltagende brug af strygerarrangement. John Barry har skrevet nummeret, som jeg vil vove at kalde det bedste Bond-filmene har at byde på. Ligesom i tidligere nævnte numre, repræsenteres både dramaet, melankolien og den opløftende charme, som et sådant nummer bør indeholde. Alt sammen er det bundet ind i Sinatras vokal, som er spækket med nuancer og spændende stemningsmæssige svingninger, man også møder i sangerindens øvrige karriere.

   
1. Dr. No
Før det blev kutyme for Eon Productions' film om agenten James Bond at benytte sungne indslag til introsekvenserne, åbnede ‘Dr. No’ (1962) ballet med det umiskendelige Bond-tema. Musikken drives frem af et guitarriff der oser af coolness og afventende giver tempo til nummeret som eskalerer da blæserinstrumenterne løfter nummeret til episke højder, som kendetegner Bond-filmenes bombastiske kvaliteter og favner de vidt forskellige universer de forskellige æraer Bond er gået igennem. Musikken er senest blevet brugt, til nostalgisk glæde for fans i den fremragende jubilæumsfilm ‘Skyfall’, der nærmer sig netop ‘Dr. No’ og den måde Bond dengang blev forvaltet. Det er imidlertid ikke kun som et kig tilbage mod tidligere tider nummeret er relevant. Tværtimod er nummeret blevet synonymt med den hemmelige agent og få vil ikke kunne genkende de toner som her introduceres og som er inkorporeret i de senere mere vokalcentrerede temamelodier. ‘Dr. No’ er en af blot to gange hvor åbningssekvensen ledsages af et instrumental stykke musik, den anden værende ‘On Her Majesty’s Secret Service’ (1969).


1 kommentar:

  1. Jamen velbekomme! "Diamonds Are Forever" er en super lækker melodi, så jeg kan godt forstå den er din nummer 1. Ellers har vi jo mange til fælles. A-ha er jeg dog umiddelbart ikke så god til...

    SvarSlet