 |
| Plakaten er lavet af Daniel Norris. |
Efter at være flygtet fra et vellykket bankrøveri og i den forbindelse have slået fire Texas Rangers ihjel samt kidnappet en uskyldig bankansat og mor til fire for derefter at jævne en motorvejskiosk med jorden, sætte ild til ejeren samt nakkeskyde endnu en Texas Ranger - for slet ikke at tale om den stakkels familiemors kranke skæbne på et nærliggende motel - er brødrene Seth (George Clooney) og Richie Gecko (Quentin Tarantino) nu efterlyst og forfulgt af alt hvad der kan kravle og gå af de sydlige staters betjente og efterretningsagenter. Kan de blot nå til Mexico, er de i sikkerhed for ordensmagten, så Seth og Richie udnytter den tidligere præst Jacob (Harvey Keitel) og hans teenagebørn Scott (Ernest Liu) og Kate (Juliette Lewis), som er på idyllisk familieferie i deres autocamper, til at krydse grænsen og nå hen på stripklubben Titty Twister, hvor bagmanden Carlos venter på sin del af byttet fra bankrøveriet…
(- Resume fra Sørensen Exploitation Cinema Proudly Presents)
Quentin Tarantino har en evne til at tilføje genrer af alle slags en personlig kant. Selvom han ikke er instruktør på nærværende film, har hans manuskript i dén grad efterladt sig spor af mandens vanlige leg med stil, dialog og grumme karakterer, som er mere end bare det. Helt uden indblanding fra Tarantino har Rodriguez formentlig heller ikke instrueret filmen, eller ønsket det. De to er kammerater og holder på mange måder af den samme type genrefilm. Rodriguez har med film som "Desperado" har vist at han har et vældig godt greb om actiongenren og endvidere er i stand til at frembringe masser af stemning, for få midler og selvom hans stil er knapt så markant som Tarantinos, har han af flere omgange bevist sit værd. Med "From Dusk Till Dawn" får vi en herlig mikstur af begge filmskabere, der i første halvdel af filmen fokuserer på at skabe en roadmovielignende stemning, mens den senere halvdel forvandler historien til en splatterfest uden lige. Den første del gør at den anden del fungerer. Med filmens grundige introduktion og udvikling af karaktererne, er det muligt at æde det store skifte filmen gør undervejs og endda fornøje sig voldsomt når tosserierne slippes løs.
Filmens første del sender mindelser til andre Tarantino forfattede, men i større eller mindre grad behandlede film, som "Natural Born Killers" og "True Romance". Dog med den forskel at vi her ikke har to bortløbne elskere i front, men to brødre, den ene mere tosset end den anden. Her dukker Tarantinos navn atter op, da han i filmen spiller overfor George Clooney i rollen, som sexforbryderen Richie, der har en tendens til at hive situationer ud på et overdrev. Tarantino og Clooney har som de to brødre en velfungerende kemi og dialogerne fungerer (nærmest selvfølgeligt) fremragende, såvel på et humoristisk, dramatisk og introducerende plan. Det tager ikke lang tid før vi som seere føler os bevidste om hvem de to brødre er og hvor farlige de hver især er. Mens Seth er målrettet, er Richie en smule mere utilregnelig. Hans pludselige udfald af vrede, er en konstant årsag til drama filmen igennem, ikke mindst efter Jacob og hans familie introduceres. Da Tarantino & Rodriguez castede Juliette Lewis i rollen som den unge Kate, var de en smule ærgerlig over at hun ikke havde mere at lave i filmen. Det har resulteret i at hun tildeles en række glimrende små momenter, hvoraf flere involverer Richie på den ene eller anden måde, hvilket er oplagt fordi Lewis' uskyld i filmen blot bliver endnu mere markant af at stille hende overfor Richie.
Filmens markante skift sker med den spanske skønhed Salma Hayek som katalysator og tingene tager snart fart, som ingen ville have kunnet se det komme fra filmens begyndelse. Nogle vil formentlig blive kastet af her, men hvad der får overgangen til at fungere er de allerede etablerede karakterers egen mistro overfor situationen, samt et par afsindigt karismatiske bifigurer, som giver Tarantino og Rodriguez mulighed for at vise at det er med en smule glimt i øjet at de går så helt og aldeles udover alle grænser for at skabe en af de mest snaskede og tempofyldte kampsekvenser nogensinde. Der bliver samtidig huller til at lade et bevidst klichéfyldt plot omkring Jacobs tro nå sin afslutning og i øvrigt få en hel række gode karakterøjeblikke ind for både det etablerede cast og nytilkomne Sex Machine (Tom Savini) og Frost (Fred Williamson). Med påfaldene lethed falder filmen i sine allersidste minutter tilbage til en mindre over the top stemning og afsluttes med samme fremragende miks af humor, alvor og glimt i øjet, som har kendetegnet resten af filmen: "Psychos do not explode when sunlight hits them, I don't give a fuck how crazy they are!"
Med Tarantinos manus som udgangspunkt har Robert Rodriguez og hans hold af skuespillere, effektfolk og andet godtfolk lavet en fremragende og intenst underholdende film, som er værd at vende tilbage til for langt mere end blot splattereffekter af den mest gloriøst overgearede slags. Filmen er ikke bare stemningsfuld, den er velspillet og enormt godt sammensat. Er man i tvivl om hvor galt det kan gå med de gale folk bag kameraet, behøver man ikke at se længere end til filmens elendige fortsættelse.
Relevante links:
Vampire Reviews: From Dusk Till Dawn - hver opmærksom på spoilers!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar