Den berømte motorsav

The Texas Chainsaw Massacre af Tobe Hooper
Filmen omhandler en gruppe unge mennesker, der samler en mand op som står og tomler på vejen da gruppen er på vej ud til en onkels gård. Tomleren opfører sig bizart, og snart smides han atter ud af bilen. Noget har han dog efterladt - en sær fornemmelse af at noget er galt - en fornemmelse som snart skal vise sig at være frygtelig præcis.

Filmen blev lavet for et lille budget, og som så mange før mig har konkluderet, er det noget filmen vender til sin fordel. For i stedet for at være et problem, ender det ekstremt grumsede udseende af filmen med at styrke stemningen. Uhyggen bliver simpelthen mere tilstedeværende, fordi man hives med ind i oplevelsen af det upolerede look. Soundtracket er her helt centralt fordi det ikke er klassisk orkestralt, eller eksempelvis består af enkeltnumre, men er i stedet mere bestående af lyde af forskellig tænderskærende art, hvilket blandt andet gør åbningssekvensen yderst effektiv. Der holdes ofte igen med brugen af soundtracket, men når de sære lyde dukker op, tilføjer de usigeligt meget til filmens atmosfæren, og hæver i allerhøjeste grad oplevelsen. Sjældent har en films omgivelser været så centrale for både stemning og plot, som de er her, og har man med simple midler forstærket den gustne stemning af at være i ukendt terræn, om man så må sige. Gamle maskiner, rustne søm og knogler er spredt udover de øde omgivelser filmens karakterer bevæger sig i, og det er med disse "effekter", ikke overdreven brug af gore eller blod filmen opnår sin effektivitet.

En anden del af filmens effektivitet, stammer fra de associationer vi tilbydes. Meget overlades undertiden til fantasien, og netop den sættes på "rette" spor med de indledende replikker om griseaflivninger. Der er en brutalitet som det i løbet af filmen vil blive klart også kan praktiseres på mennesker, og de aflivninger der forekommer, er så simpelt filmet og udført at det ikke føles som om filmen tillægger dem overdreven stor betydning, en pointe der er væsentlig, fordi den der foretager disse aflivninger, jo netop ikke ser det han gør som værende synderligt meget anderledes end de tidligere nævnte griseaflivninger. Der er noget barbarisk og minimalistisk over dette aspekt af filmen, og selvom en enkelt scene sætter den fra titlen kendte motorsav i centrum, efterlades meget stadig til fantasien. Det er formentlig også netop den førnævnte brutalitet, som sætter publikum i stand til at sympatisere med hovedpersonerne. Tilskueren søger simpelthen hele tiden efter menneskelighed i umenneskelighedens land, og det leder til at filmens forløsning og udtoning bliver yderst effektiv.

Skuespillet er ikke nødvendigvis noget trækplaster for filmen. Eftersom budgettet var lille i forbindelse med skabelsen af denne film, er det heller ikke store eller voldsomt dygtige navne vi her har med at gøre. Særligt har dele af det unge cast deres problemer på repliksiden, men altså ikke nok til at det fratager filmen dens kvalitet. Det er kun enkelte steder at det bliver et problem, og selv da er det hovedsageligt den allerede nævenyttige karakter Franklin der generer. En af årsagerne til at filmen alligevel fungerer er Gunnar Hansen og de øvrige skurke, som gør et fremragende arbejde med at skabe nogle mindeværdige, og særdeles forstyrrede karakterer. Ydermere er der intet problem med den unge Marilyn Burns' skuespil. I forhold til moderne standarder er det også værd at bemærke det nærmest komplette fravær af såkaldte "chokeffekter". Her springes ikke over hvor gæret er lavest. I stedet holdtes denne publikum i et stadie af spænding og pervers forundring i hele filmens sidste halvdel. Her er jeg nødt til at nævne remaket af nærværende film, som i mine øjne skød helt forbi målet i sin insisteren på at uddybe volden, og i den senere fortsættelse og destruere mystikken der er en del af uhyggen ved skurken Leatherface.

Jeg er ikke bange for at udråbe Tobe Hoopers "Texas Chainsaw Massacre" til den mest forstyrrende film jeg nogensinde har set - i hvert fald en af to, den anden værende "Cannibal Holocaust". Det første gennemsyn af Hoopers klassiker var i sin tid en dragende, men også grum oplevelse, som efterlod mig med en beskidt fornemmelse. Med simple midler formår Hooper at skabe en film, som er ulig nogen anden i sin genre, og gør ordet 'ubehagelig' utilstrækkeligt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar