Catwoman som hun bør være

Batman Returns af Tim Burton:
Batman vender tilbage for hvad der ville blive sidste gang, i hvert fald i Michael Keatons form, og med Tim Burton bag roret. Denne gang udfordres han af pingvinen, og til dels Catwoman, som dog ikke ubetinget er en skurk. Derudover udfordres også Bruce Wayne, af den korrumperede politiker, som er næsten ligeså farlig for byen som den mere umiddelbare skurk pingvinen, som dog også slår sig sammen førnævnte politiker.

”Batman Returns” er i virkeligheden en klassisk Burton fortælling om den udstødte særling, som forsøger at finde sin plads i samfundet ved at slå sig sammen med, hvad han tror, er et ”almindeligt” menneske. Dette fejler naturligvis, og pingvinen ender med at vende det samfund ryggen, som han forsøgte at trænge ind til. At blive anerkendt af. Danny DeVito giver en overbevisende præstation som pingvinen, og er såvel fysisk, som psykisk velunderbygget. Der er da heller ingen tvivl om at Burton som fortæller har meget stor sympati for pingvinen, og tilføjer ham en masse lag. Det betyder også at Batman mister en smule af spotlightet denne gang, og selvom Jack Nicholson var dominerende som skurk i den oprindelige ”Batman” er fokus her endnu mere på skurken. Når man så tilføjer yderligere 2 karakterer i mikset, kan man måske fornemme at det hele bære i retning af en Batman film med knap så meget Batman som nogen måske ville forvente, men gør det noget? Min umiddelbare tilbagemelding på det spørgsmål er nej, for de seneste hvor Batman optræder er overbevisende, og Michael Keaton leverer en tilpas intens præstation, til at den tid han har på skærmen er rigeligt, i hvert fald for undertegnede.

En anden grund til at fraværet af Batman ikke er så vigtigt, er at Michelle Pfeiffer giver en perfekt performance som Catwoman, en karakter som ellers let forfalder til det platte, i hvert fald som live-action figur. Her er hun dog så underholdende at hun stjæler hver eneste scene hun er med i, og til en hvis grad underminerer pingvinen som skurk. Han får dog mulighed for at tage noget af sin ære tilbage i filmens finale, som smukt binder alle karaktererne sammen, og giver en tragedie lignende finale, som til dels kan sammenlignes med den en anden Burton karakter får, nemlig Edward Scissorhands. Begge disse karakterer ender med at måtte trække sig tilbage til det de kender, og begge bliver de efterladt ensomme (og jeg ved godt at Scissorhands ikke dør, men det ændrer ikke på at slutningen på den film også er tragisk og hjerteskærende i mine øjne.)

Christopher Walken fortjener også at blive nævnt, for hans, vanligt excentriske, præstation som Max Shreck. Jeg ved ikke hvad det er med den mand, men der er noget i hans blik der er både fraværende og nærværende på samme tid, hvilket gør ham ganske skræmmende, og oplagt til en skurkerolle. Især i Burtons univers lader Walken til at passe godt ind. Han falder simpelthen ind med hans lidt særprægede udseende, og især tilføjet en fantastisk garderobe bliver han et fremragende eksempel på hvorfor Burtons universer er så unikke.

Filmen er mørk i tone, men har med tilføjelsen af Walken og Catwoman også bibeholdt noget af den humor som Nicholson tilførte den første film. Hvad der til gengæld er bedre i denne film, er at historien virker fokuseret på trods af de mange karakterer. Batman/Wayne har et par gode scener, hvor han får lov til at give karakteren lidt mere dybde, og Keaton får i den forbindelse vist hvor meget han kan gøre, selv med den begrænsede tid han har.

Hvis man skal ærgre sig over noget, er det at der ikke er mere sammenhæng imellem Burtons 2 Batman film, hvilket Burton dog selv har udtalt var bevidst fra hans side. ”Batman Returns” skal ikke ses som en efterfølger, men blot som endnu en historie i samme univers. Dog ligger titlen i en hvis grad op til at være en efterfølger, og man kunne snildt have separeret den mere fra 1eren hvis det virkelig var ønsket. Slutningen er ret fantastisk, især hvis man har været glad for Catwoman igennem filmen, og den efterlader en ønskende at Burton havde skabt en sidste film. Om ikke andet for at give Pfeiffer endnu en chance for at trække i sit catsuit. 

Overordnet er ”Batman Returns” sin egen film, og er nødt til at betragtes som en selvstændig film i højere grad end en traditionel fortsættelse. Dette har både sine plusser og sine minusser, men ændre ikke på at filmen alt i alt er voldsomt underholdende, og derfor fortjener denne plads på listen, ikke som et filmisk mesterværk, men som en møg underholdende der trods alt indeholder endnu en smuk historie om en misforstået skæbne fra Tim Burtons hånd.
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar