Teatret skriver selv om forestillingen: En forestilling, der bevæger sig i krydsfeltet mellem det nostalgiske og det overraskende; det jordbundne og det spektakulære; det morsomme og det rørende. Folkeligt og finurligt. Men først og fremmest er "Shu-bi-dua - The Musical" en rejse gennem det fantastiske materiale, og afspejler både den skæve og kantede humor og den eftertænksomhed, ømhed og satire, der er i sangene. Et shu-bi-epos. Det bliver både underholdende, sjovt og medrivende. Og vellydende, overraskende og på alle måder ekstraordinært.
Så er Fredericia Teater tilbage med en bred folkelig musical. Denne gang er det ikke Disney, men Shu-bi-dua de giver sig i kast med. Om dette folkelige og afholdte band har jeg egentlig altid gået og tænkt at de satiriserede og ironiserede sig ud af at gøre lidt grin med den danske mentalitet og verdenssyn. Det er muligt det er en misforståelse, men under alle omstændigheder viser denne musical noget andet, nemlig en stor kærlighed for Danmark og det danske. Shu-bi-dua griner med kulturens særheder, men holder også meget af de drømme, danske familier som de er flest, drømmer. Humoren er lun, hvilket aldrig har været en hemmelighed og det følger Fredericia Teaters musical op på.
Historien der er blevet bygget op omkring de talrige hits Shubberne over årene har præsteret, er varm og har et bankende hjerte for fantasien og familien. Det er tematikker som rammer i hjertekulen på de fleste mennesker. Hvem ønsker ikke at bevare den barnlige fantasi? Hvem drømmer ikke om, eller holder fast i, en familie af den ene eller anden art? Det er måske overraskende for nogen, hvor rørende historien grundet disse udgangspunkter bliver i nogle scener. Særligt scenerne mellem hovedpersonens mor og far trækker i de følelsesmæssige tråde. Og så er der en scene med en hund, som jeg blev urimeligt påvirket af, men det er sikkert bare mig der savner en vuffelivov i min tilværelse. Forestillingens stærkeste kort er de fantasisekvenser som er tilbagevendende. Disse er så tilpas surrealistiske og vidunderligt storladne, at de både bliver sært poetiske og uendeligt morsomme, når de bliver stillet op imod en virkelighed, som oftest er knapt så farverig. Spillerne er i den sammenhæng helt fænomenale. Ikke mindst fantasivennerne Carlos & Molly spillet af Max-Emil Nissen og Cecilie Greiber Alring, som er vidunderligt morsomme på en barnlig måde, som undertiden kommer til at stå i skarp kontrast til hovedpersonens meget voksne problemer.
Historien udvikler sig undervejs til en regulær kærlighedshistorie, om to mennesker vi gerne vil have skal ende sammen, men som skal igennem en masse forviklinger for at forsøge at nå hinanden. Kristine Yde og Emil Birk Hartmann spiller vidunderligt og synger nærmest endnu bedre, og gør meget for at give den del af historien energi. For mig bliver dette aspekt af historien imidlertid en smule klichépræget. Den coming-of-age fortælling, som først er i centrum falder lidt i baggrunden og det er en skam, for det er egentlig den del der er mest interessant. Med det sagt er sangene flettet utrolig godt ind i det plot, man har skabt til forestillingen. Det er meget kreativt og måden scenografien bruges på i samspil med teksterne, er legesyg og utrolig godt selskab. Forestillingen slutter med et langt medley af Shu-bi-dua sange, som er helt separat fra historien. Det kan man selvfølgelig synes er lidt billigt, i forhold til at man derudover har gjort så meget for at skabe en historie omkring de øvrige sange, men når man oplever hvor sjovt dem på scenen har det med materialet og hvor meget energi der bliver lagt i en mængde forskellige koreografier, er det svært ikke at lade sig smitte af den positive energi.
"Shu-bi-dua: The Musical" er godt selskab. Sangene er godt kombineret med en historie, der prøver at gøre lidt mere end f.eks. "Mamma Mia" formåede at gøre med Abbas bagkatalog. Shubbernes sange udforskes i alle sine facetter og selvom humoren er i centrum, bliver der også plads til det hjerteskærende og det skævt poetiske - aspekter som nogen måske glemmer også er en del af Shu-bi-duas univers.
5/6
Ingen kommentarer:
Send en kommentar