Young Frankenstein

Forestillingen er set i min egenskab af kulturblogger for Fredericia Teater, som har været så venlige at stille billetten til rådighed. Har man lyst til at læse mere om forestillingen kan man gå ind på Fredericia Teaters hjemmeside. Billederne herunder er taget af Fredericia Teater. Tidligere teateranmeldelser kan læses under fanen "Kulturbloggeri".

Om ‘Young Frankenstein’ skriver teatret: Genoplev holdet bag Aladdin til et BRAG af en Skandinavienspremiere. Young Frankenstein er frit fortolket efter Mel Brooks kultklassiker af samme navn og fyldt med afgrundsdyb humor. Opfølgeren til The Producers. Den seriøse neurokirurg Dr. Frederick Frankenstein arver sin berømte bedstefar Dr. Victor von Frankensteins slot og må rejse til Transsylvanien. Den unge Dr. Frankenstein har store forbehold over for sin bedstefars metoder, men den gale doktors dagbog med beskrivelser af eksperimenterne lokker. Sammen med sin pukkelryggede hjælper Igor, laboratorieassistenten og sexbomben Inga og den hestevrinskfremkaldende Frau Blücher genoptager Dr. Frankenstein sin bedstefars eksperimenter. Uhyggelige og hylende morsomme komplikationer bliver konsekvensen, ikke mindst, da Dr. Frankensteins forlovede, den usædvanlig selvoptagne Elizabeth, også dukker op i Transsylvanien.

Inden vi når til den del af aftenen hvor publikum i samlet flok rejser sig for at forenes i en rejst ovation, hvor de ømme og trætte vedbliver at applaudere aktører, scenefolk og instruktør, hvor de forsøger at genvinde fatningen efter at have grinet så inderligt at de frygtede for sidekammeratens toleranceniveau, skal vi først snakke om hvad en god parodi indeholder. For ‘Young Frankenstein’ er netop en sådan. Musicalen fejrer de klassiske universal horrorfilm fra 30erne og morer sig med B-filmene der fulgte efter. Den leger med melodramaets overspil og de usandsynlige fortælleforløb som de bragte med sig. Men en god parodi skal, ifølge denne anmelder, også kunne noget som egen entitet. Den skal kunne rive fat i sit publikum på den ene eller anden måde og ikke blot være en endeløs række af referencer som halvdelen af publikum sættes af på. Det er ‘Young Frankenstein’ heldigvis. Fredericia Teater har, som man også kan se længere oppe, sat forestillingen op som den grandiøse tilbagekomst af holdet bag ‘Aladdin’ og det kunne vække en vis frygt i de af os der i forvejen kendte til musicalen, som man eksempelvis har kunnet lære at kende i en beskåret version i forbindelse med showcasen for Det Danske Musicalakademi tilbage i 2012. ‘Young Frankenstein’ er nemlig ikke en familievenlig fortælling på samme måde, som det var tilfældet med ‘Aladdin’, eller som det sandsynligvis bliver det med ‘Den lille havfrue’, senere på året. ‘Young Frankenstein’ er en voksen, liderlig og absolut depraveret, til tider plat, omgang underholdning, som det er umuligt ikke at holde af. Den er i Fredericia Teaters fortolkning fortalt med et sådant glimt i øjet og et sådant overskud, at det er umuligt ikke fuldt og helt at lade sig rive med.  

Jeg har i tidligere anmeldelser af teatrets musicalopsætninger talt om brugen af digitale billeder og bagprojektion. Af og til har det været i rosende vendinger, men ofte har jeg følt at de computerskabte tricks benyttedes på bekostning af teatrets dyder og helt konkret, scenens dybde. Det kommer denne opsætning i høj grad efter. Ved at mikse brugen af digitale effekter med en række klassiske teatertricks, når forestillingen et helt nyt niveau i den henseende. Det fremstår ganske enkelt enormt gennemarbejdet og det betyder at det også på denne front er let at lade sig drage ind i historien. Da Frederik von Frankenstein først ankommer til sin bedstefars slot er det med hestevogn og her fremvises det hvorledes stykket udnytter sine forskellige elementer. Mens alt der har med hestevognen at gøre er praktisk afviklet og tilføjer til morskaben, benyttes det digitale bagtæppe til at vise rejsen og bringe os videre i historien. Sådan skal dét gøres. Forestillingen er fyldt af mindeværdige øjeblikke og også for mange til at remse op her, men jeg bed særligt mærke i scenen hvori Frankenstein familien kommer tilbage for at overbevise deres sidste tilbageværende slægtning om at genoptage eksperimenterne med død materie. Ikke alene er det morsomt at hele slægten består af tossede videnskabsmænd og skøger (sikke en blanding), men det er samtidig utrolig veludført som mareridtscenarie og virkemidlerne benyttes ekstremt effektfuldt. Derudover var det befriende at se hvordan der ikke blev holdt igen med de mere vovede dele af forestillingen, som har sex som en stor del af både sin humor, men også sit plot, både i forhold til forviklinger og forløsning.


 

Teatret har gjort meget godt for Pelle Hebsgaard som de nu i deres markedsføring giver det fiktive mellemnavn “Genie” efter hans rolle i ‘Aladdin’. Dette tilføjede for undertegnede til frygten for at Hebsgaard ville gøre rollen som Dr. Frankenstein til en gentagelse af hans præstation som førnævnte lampeånd. At påstå det skulle være tilfældet ville imidlertid være at gøre Hr. Hebsgaard uret, da han er absolut fornøjelig i denne forestilling, men på en ganske anden måde end det var tilfældet i ‘Aladdin’. Mens Genie er energisk udover alle grænser, er der en anden balance og tilbageholdenhed der, til trods for ‘Young Frankenstein’s forkærlighed for fjolleri, er nødvendig. Dr. Frankenstein er en morsom rolle, men ofte fordi han holder frustrationer tilbage i stedet for at lukke helt op og det mestrer Hebsgaard i lige så høj grad som han gjorde Genies maniske og endeløse joken. Johannes Nymark er ligeledes en fryd som monstret og atter engang er her tale om en helt anden rolle end den polerede gadedreng fra Disneymusicalen. Hele castet fortjener oprigtig talt at blive fremhævet. Patrick Terndrups Igor, Camille-Cathrine Rommedahls egoistiske Elizabeth og den kvindelige Bela Lugosi Vivienne McKees perfekt castede Frau Blücher. Og så er der selvfølgelig Inga, spillet af Kristine Yde, som er balstyrisk sexet og indtager scenen som om hun aldrig havde lavet andet. 

 

At åbne 2014 på denne måde, sætter en enorm høj standard for Fredericia Teater, der med ‘Young Frankenstein’ har kreeret deres hidtil mest helstøbte musical, når det kommer til eskapistisk og skamløs underholdning. Den fængende tekniske afvikling der når sit højdepunkt da monstret fødes, men som kontinuerligt er i verdensklasse, kombineret med god musik, leg med teatret som format og ubønhørligt morsomme skuespilleres ubehøvlet veltimede præstationer, er det en musical der helt ufravigeligt bør opleves. Så her når vi til den del af aftenen hvor tilskuerne, endnu før de primære skuespillere entrerer scenen for at bukke og neje, springer op af sædet for takke for en rejse ind i en lille smule uhygge, mængdevis af seksuelle overtoner og selvfølgelig fandens god underholdning - og nøj hvor ku' de danse.

6/6