Fankunst

Jeg forsøger i mine filmanmeldelser at vælge nogle skæve plakater til de film jeg anmelder, særligt til min topliste.

Der er ikke altid gode alternativer til standardplakater, men jeg er i dag blevet henvist til en meget dygtig plakatdesigner ved navn Daniel Norris, som laver alternative plakater til klassiske, såvel som nyere film.

Jeg har taget mig den frihed at låne flere af hans plakater til oplæg herinde, hvilket formentlig også vil forekomme i stor stil fremover.

Som eksempel har jeg udvalgt hans plakat til 'Stand By Me', som er en film jeg synes er utroligt charmerende. Med humor og enorm varme fortæller filmen en historie om barndom, som jeg tror vil vække genklang hos de fleste - mest af alt grundet de stemninger den vækker og den dynamik der skabes mellem roadmovie og coming of age fortælling.

Tjek selv nogle af hans øvrige værker ud ovre på Tumblr.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar